Det altså også ok, IKKE at ville tabe sig

Den kommende tid her i Januar, kommer der til at være meget fokus på sund livsstil, slankekurer og hvad der dertil ellers hører. “Sådan er det jo” 😀

Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, dem som IKKE ønsker at tabe sig, selvom de måske er overvægtige ifølge visse måleenheder og samfunds”standarder”. Det skal ikke blive trukket ned over hovedet på alle, og det slet ikke alle som har lidt “ekstra” på sidebenene, som ønsker at tabe sig. Vægttab er ikke nødvendigvis for alle. Og det selvfølgelig helt ok!
Det heller ikke nødvendigvis en selvfølge, at man vil tabe sig blot fordi man har “lidt for meget” på sidebenene. Og hvem skal bestemme hvad det er? Det bestemmer man da selv. Jeg tror mange føler et pres, et pres som egentlig ikke fører noget godt med sig. Hvis man gerne vil tabe sig, så skal det være fordi man SELV vil, helt ind i hjertet. Ikke et samfundspres.

img_5679

Jeg kommer også til at tænke på dem, som kæmper med en spiseforstyrrelse. Hvordan har de det egentlig med alt dette slankefokus? Er det med til at forværre det for dem? Kan det trigge noget indeni dem? Føler de sig overset? Skal vi ikke huske på dem?

Jeg tænker tilbage på dengang hvor jeg selv havde et meget forvrænget selvbillede, kæmpede med bulimi og selvom jeg var ret tynd, stadigvæk følte, at jeg skulle tabe mig for at være god nok. Det hjælper ikke ligefrem med alt det fokus. Det gjorde det i hvertfald ikke for mig.

Jeg ved ikke hvad meningen med dette opslag er. Men jeg ønsker at vi bliver bedre til at passe på os selv, og hinanden når vi ønsker et vægttab eller ligende. For der er nogen der bukker under for presset. Der er nogen, som får et destruktivt forhold til mad.

a0b7e48a5a8c68003150ec04ef2a6d6c2a2d7749893232de721d8af6045e0f91_1

Og jeg kunne godt bare tænke mig, at stille spørgsmålet: Gør alt dette slankefokus, det måske egentlig værre i sidste ende? Griber vi det forkert an?

I wonder.

2 Kommentarer

  • Svar Ida

    Fedt indlæg! Du har virkelig en pointe der!!
    Jeg kæmpede med bulimi i 5 år, og gik i behandling i 2 år. Januar måned var den væreste måned på hele året! Jeg gik i “unge gruppe”, hvor vi var 8 piger der alle kæmpede med spiseforstyrrelser. Vi støttede hinanden ekstra mege, når det kom til januar, for vi følte alle et vis pres fra samfundet til at vi skulle tabe os og træne uafbrudt, og vi kæmpede jo reelt set for det “modsatte”. Vi gav jo hinanden skulder klap, hvis vi nød at spise en pose chip! Så jo, januar er forfærdelig for folk der kæmper med mad og krops idealer, det er en forfærdelig tid, hvor man føler sig forkert og tilnærmelsesvis tyk!

    Jeg er ude af spiseforstyrrelsen i dag, men kan da stadig mærke den dag i dag, at jeg føler mig lidt forkert når jeg spiser kage på en almindelig dag i januar! Og presset til at komme op i træningscentret føles lidt værre end normalt! Januar måned er og bliver ALDRIG min ynglings tid!

  • Svar A

    Jeg havde i den grad brug for det her indlæg. Jeg oplevede så sent som i går en person, der prøvede at guide mig til at tabe mig de 5 kilo, vedkommende mente, jeg vejede for meget. 5 kilo som jeg ikke har noget imod, og faktisk til tider er ret glad for! Jeg havde virkelig brug for det her: fordi det er nemlig okay ikke at ville tabe sig. Tak!

Efterlad din kommentar